Fødselsarbejdet

Jeg havde en klar følelse af at jeg godt kunne føde, at min krop vidste lige hvad den skulle gøre, og jeg bare skulle slukke for hovedet og lade kroppen arbejde. Derfor tog jeg ikke fødselsforberedelse udover den lidt nørdede tilgang jeg nævnte i indlægget om fødslens faser og hormoner. I kan her læse min mands beretning af fødslen.

Det Mentale Arbejde

Vores indstilling til det at føde påvirker vores fødsel utrolig meget. Hvis den fødende fx har indstillingen, at fødsler er en proces der ikke skal forstyrres med mindre medicinsk begrundet, så er sandsynligheden for at den fødende finder ikke-medicinske metoder til smertelindring med mere noget større. Vores forventninger har en tendens til at blive indfriet på den ene eller den anden måde, hvis vi forventer at vi ikke kan klare fødslen pga smerterne eller fordi de er for hårdt arbejde, eller hvis vi forventer at Jordemoderen ikke forstår os, så er det ofte det, der kommer til at ske. Det kan der være mange grunde til, blandt andet at vi har tendens til at se, hvad vi forventer at se, og at vi kan fange mange små tegn som bekræftelse af vores forventninger. Hvis det er det vi oplever, vil vores hormoner reagere derefter. Vi vil opfatte situationen truende, og en truende situation vil vi ikke føde i. Hvis fødslen eller de mennesker omkring os under fødslen opleves som grund til utryghed og en trussel, falder dopamin og oxytocin niveauerne. Det er også en god grund til at være lidt selektiv i hvem, der er med til fødslen. Vi skal helst kun omgive os med mennesker vi føler os trygge ved, da det ellers sætter trussels-reaktionerne igang. Følelsen af at blive observeret, hvilket nemt kan komme når der er mange mennesker, der bare venter på at “der sker noget”, er ikke god for den fødende. De fleste frie pattedyr vælger nok også derfor at føde alene. Det er selvfølgelig forskelligt hvad der virker for folk, men jeg mærker at jo tættere jeg kommer på en fødsel, jo mere har jeg lyst til bare at være kun mig og mine nærmeste. Vores Jordemoder sidste gang var god til bare at sidde stille ved et bord og udfylde papirer eller andet, der gjorde at hun ikke bare kiggede på mig. Hun spurgte også på forhånd til et sted hun kunne gå hen hvis vi skulle være alene. Det er, som nævnt i sidste indlæg, de samme hormoner, der spiller ind når vi føder og når vi dyrker sex, så lidt intimitet er ofte meget godt.

Det er selvfølgelig godt, at gå ind til en fødsel med optimisme og forventninger om noget positivt. Vi skal dog også passe på med ikke at forvente at vi ikke skal arbejde for det, at det hele bare er nemt og at vi lige kan strikke det sidste babytøj færdig imens vi også laver kaffe til jordemoderen og alle mulige andre gæster, også lige føde en baby stille og roligt, uden det forstyrrer nogen. Hvis vores forventninger ikke indfries, vil vi igen have højere tendens til at opfatte situationen som en trussel og hvert fald utryg. Det, til trods for at situationen ikke nødvendigvis er truende, bare ikke helt lever op til en glansbillede-forventning. Det er måske mere konstruktivt at sætte sig nogle mål for hvordan man selv vil forsøge at gribe fødslen an, fx “jeg vil arbejde med min krop og lade den vise mig vejen til moderskabet” eller “jeg vil være tilstede i fødslen og mærke overgangen jeg skal igennem”. Jeg havde ikke lavet bevidste mål inden min første fødsel, men jeg vidste at jeg ville forsøge at “slå hjernen fra” og lade kroppen, imens jeg bare skulle følge med og “være i det”. Under alle omstændigheder tror jeg det er en god idé at have positive tanker om sig selv og sin krop inden man går igang med en fødsel. Som den fantastiske Ina May Gaskin siger:

Even if it has not been your habit throughout your life so far, I recommend that you learn to think positively about your body.

Derudover skrev jeg en smule om mindfulness i indlægget om egenomsorg i graviditeten. Det, at være tilstede direkte i nuet, uden vores ydre omgivelser skal igennem et vurderende og bedømmende filter, før vi opfatter dem, kan også være behjælpeligt i fødslen. Fødsler, som med alt andet i livet, er ikke altid en dans på roser, og at kunne være åben og accepterende overfor hvad vi møder, kan gøre at vi ikke aktiverer trusselsfølelserne, der sætter ned denadgående spiral igang. En måde at tilstræbe det på, er ved at være meget opmærksom på hvad man sanser, fx lytter til musik, smager noget mad, eller andet sensorisk. Vi kan derfor sætte bestemt musik på, have gode snacks klar, have fødselskunst at kigge på, eller selvfølgelig ansigterne på dem vi elsker. Derudover er fødslen i sig selv en sensorisk oplevelse, og det kan vi koncentrere os om. Vi kan mærke hvordan vores krop, for hver ve, åbner sig mere og mere for at give plads til barnet. Vi kan mærke hvordan barnet bevæger sig ned igennem vores bækken. Vi kan mærke mange spændende ting, vi ikke mærker til hverdag.

For nogle er visualisering en god hjælp under fødslen. Nogle ser veerne som bølger imens de er på en strand, andre ser deres underliv som en (Lotus)blomst, der åbner sig mere og mere for hver ve. Jeg selv så for mig hvordan min datter bevægede sig ned igennem bækkenet.

Det Fysiske Arbejde

At bevæge sig under fødslen kan være en rigtig god idé. Når man er i bevægelse, er man ofte i en mere oprejst stilling, modsat det med at ligge på ryggen, man ofte ser i film, og åbenbart er meget typisk på nogle sygehuse. At være mere opret under fødslen gør at tyngdekraften arbejder sammen med den fødende og barnet, at barnet bevæger sig nedad fremfor henad, eller i nogle tilfælde endda opad, da det skal en smule op igennem bækkenet hvis man ligger på ryggen. Derudover hjælper bevægelse barnet med de forskellige rotationer ned igennem bækkenet. Ikke nok med at mere opret bevægelse forkorter fødslen med mere end en time i gennemsnit og mindsker risikoen/sandsynligheden for epidural-blokader og kejsersnit, så mindsker det også risikoen for brug for indlæggelse af baby efterfølgende. Jeg var primært i sådan en frøstilling, eller lidt på hug lænet ind over enten træningsbolden eller med min pande mast ned imod kanten af fødekaret, imens jeg bevægede bagenden lidt fra side til side, og af en eller anden grund bevægede mig rundt i cirkler når veerne ikke bed så meget. Bevægelse virker også smertelindrende. Det samme gør massage, særligt dybe tryk, og det kan have effekt de efterfølgende 30 minutter, så såden nogle dybe tryk på lænden eller hvor veerne har bedst fat, hver halve time, kan være en god hjælp. Massage, særlig udført af ens kæreste, kan øge oxytocin niveauet, og dermed også hjælpe fødslen på vej. At komme i vand kan give nogenlunde samme effekt som massage, og er som udgangspunkt risikofrit. Hvis det ikke er muligt at komme i vand kan våde varme klude påføres de steder på kroppen, der føles behov, fx også ved mellemkødet under pressefasen. Alt det, der kan få den fødende til at slappe af, kan hjælpe mod smerter. I forsøget på at slappe af i kroppen, kan vejrtrækningen også spille meget ind.
Når vi bliver presset og bange begynder vi ofte på hurtige, overfladiske vejrtrækninger. Det fungerer dog også sådan, at hvis vi kan styre vores vejrtrækning, til en langsommere og dybere vejrtrækning, kan vi mindske følelsen af at være presset og bange, og istedet blive mere rolige. Derudover får vi mere luft ind i kroppen og blodet og til barnet, når vi trækker vejret dybt. Ina May har en teori om at jo mere afslappet vi er i vores mund og kæbe imens vi føder, desto mere afslappet og åben kan vi blive i underlivet. Meget af det hun skriver giver god mening for mig, andet er jeg mere skeptisk omkring, men der er ingen tvivl om at hun har hjulpet mange kvinder til fantastiske fødsler. Hendes råd er at lave de der lidt heste-agtige pruste-lyde med helt slappe læber.

Når vi kommer til pressefasen (hvis det er uden blokader, der gør det svært at mærke kroppens signaler) er jeg udelukkende fortaler for at alt med at presse eller ikke presse skal foregå på den fødendes eget initiativ og ikke af nogle andre, der står og kommanderer. Jeg er stor tilhænger af at kroppen gør det i eget tempo, eller at vi gisper baby ud i det tempo vi selv føler vi kan følge med til. Der er flere forskellige teorier indenfor hvordan man skal eller ikke skal presse, men jeg tror de fleste kvinder finder ud af det hvis de får lov uforstyrret, hvad der fungerer bedst for dem. Jeg pressede ikke. Pludselig pressede min krop og jeg forsøgte mere at få den til at tage det lidt med ro end at presse med. Alligevel kom hun efter kun enkelte presseveer. Jeg er stor fortaler for ikke at presse før man ikke kan lade være, og som sagt efter eget tempo og ikke andres. Sammen med en varm klud eller hånd mod mellemkødet og stillingen man føder i, tror jeg det, at føde i eget tempo, er med til drastisk at mindske risikoen for bristninger. Andet, der kan hjælpe mod bristninger, er at den fødende selv tager hånden ned og mærker udviklingen nede ved vulva, mærke hovedet på vej ud og mærke hvor udspændt og fint vævet er dernede. Ikke nok med at det fortæller den fødende at der sker en udvikling, så kan hun også få bedre fornemmelse af hvordan udviklingen reelt er, og derved måske presse i et tempo, der passer til vævet.

At være positiv og tilstede i kroppen, mærke og følge kroppens signaler, bevæge sig, få dybe tryk hvor man føles øm, få varmt vand på kroppen, trække vejret dybt og afslappet, er alt sammen noget, de fleste af os kan gøre enten alene i fællesskab med vores partner eller fødselshjælper uden videre undervisning. Der er dog også ting, der kan hjælpe, som kræver en smule mere viden, men stadig er noget den fødende og hendes partner selv kan stå for. Her tænker jeg primært på Rebozo (et langt stykke stof, som en vikle, der bruges til at trykke, vugge, ryste eller støtte den fødende) og Akupressur (der ligesom akupunktur aktiverer energi-linjer i kroppen. Det lyder lidt alternativt, men forskningen tyder på at det virker, også i fødslen). Begge dele er noget jeg vil anbefale live vejledning i for at bruge, og derfor ikke noget jeg vil gå i dybden med at forklare, men det kræver ikke meget mere end en enkelt gang med vejledning. Det er ikke fordi det er svært, farligt eller mystisk, det er mere for at føle sig tryg og tilpas i det.

Skriv et svar