Et naturligt ammeforløb

Amning kan fylde virkelig meget, både fordi man til tider kan bruge virkelig lang tid på det og fordi der er så mange muligheder for problemer med amning, der kan være en del pres og der er utrolig mange myter og “ammestue historier” forbundet med amning. Som det måske kan fornemmes af mine link-henvisninger i dette indlæg, finder jeg siderne ammenet.dk og kellymom.com som fantastiske kilder til afkræfte dem, samt finde en masse anden viden. Hvis man står i et problem med amning, vil jeg altid anbefale at søge på de sider og få fat i en uddannet ammekonsulent det kan fx være igennem fogf.dk. Sundhedsplejesker kan meget, og bør vejlede ud fra anbefalingerne (de danske mere kultur-påvirket end de internationale) men amning er ikke deres primære fokus, og vejledningen kan bære præg deraf. Jeg er stor fortaler for at amme efter behov, fremfor efter et skema og jeg tror mange udfordringer kunne undgåes hvis vi alle havde tiltro til moderen og barnet fremfor at føle et behov for at måle og veje og vurdere hele tiden. Jeg forventer ikke, at jeg med dette indlæg kan hjælpe nogen ud af ammeudfordringerne, min forhåbning er blot at forklare lidt om hvordan et naturligt ammeforløb kan se ud.

Opstarten

Opstarten kan være fuld af usikkerhed. Man hører så meget om hvordan ting burde være, ofte er virkeligheden ikke som den er rygtet. Amning er en ny form for belastning for brysterne, det er nyt for dem at blive stimuleret og brugt på den måde (særligt hvis det er første barn) og det kan give noget opstartsømhed. Hvis det gør rigtig ondt kan det være tegn på at sutteteknikken ikke er optimal, det kan også være en af de primære grunde til “for lidt mælk“. Til at starte med er der ikke meget mælk at komme efter. Det er det der hedder colostrum eller råmælk og er helt klart kvalitet over kvantitet. Baby kan godt tabe sig 10% af sin fødselsvægt før “mælken løber til“, og er en blid overgang til at indtage næring på en anden måde end det foregik da baby stadig var inde i sin mors mave. Når der så kommer større mængder af mælk, ofte efter 2-5 dage, kan brysterne føles helt hårde og bulede og ømme og ubehagelige. Det kan også være svært for baby at få fat i et så fyldt bryst, så nogle gange kan det være en fordel at presse lidt ud selv inden baby lægges til, og putte varme omslag omkring hvis det føles ømt. Derudover kan det også være godt at lade baby amme så ofte, at brystet ikke når at blive så fyldt.

Starten på ammeforløbet er også starten på så meget andet, starten på livet for det lille barn, starten på moderskabet (ved første barn er det hele starten på moderskabet og ved efterfølgende børn er det starten på endnu et moderskab og et moderskab til flere børn) for moderen, starten på relationen og tilknytningen. Det er også starten på at lære barnets signaler at kende. Udover en søgen og at barnet reagerer ved at vende hovedet med åben mund imod hvor det berøres, kan n-lyde også indikere at barnet er sulten. Det er åbenbart en rimelig universel reaktion hos babyer at sætte tungen mod ganen, ligesom når de har fat i brystet, hvilket resulterer i n-lyden som Na eller Ni eller Ne, når de er sultne. Det er en af de fem lyde Priscilla Dunstan er kommet frem til. Det virker til at give meget god mening og det virker også til at virke med at hjælpe forældre i at forstå deres børn. Vi kendte ikke til det ved første barn, men er spændte på at prøve det.

For mig at se kan mange udfordringer med amning løses med ro, hvile, væske og amning, men nogle udfordringer er alligevel lidt større end det. Igen vil jeg anbefale at søge viden fra fornuftige kilder online og selvfølgelig en uddannet ammekonsulent. Disse kommende fire eksempler er på ingen måde fyldestgørende, men de er en del af rigtig mange ammeforløb.

Udfordringer i ammeforløbet

Nogle kan have psykiske udfordringer overfor amning, andre har fysiske udfordringer så som at moderen har indadvendte eller flade brystvorter, store bryster eller er brystopereret eller at barnet har stramt læbe– eller tungebånd, ligesom kejsersnit kan give udfordringer. Selv uden disse udfordringer, vil mange af os dog opleve nogle “bump på vejen” i vores ammeforløb. Særligt disse fire udfordringer møder mange:

Appetitspring og Udviklingsspring er noget af det, der langt hen ad vejen kan løses med det førnævnte ro, hvile, væske og amning. Det kræver masser af tålmodighed, og derfor er støtte et vidunder, særlig støtte, der udover et klap på skulderen og masser af kærlighed, også er støtte i form af at servere mad og vand, at lege lidt med den lille imens den ammende kan få sovet lidt og lignende. Appetitspring kan helt klart føles som om der ikke er nok mælk. Det er jo til en vis grad også rigtigt, da der er en øget efterspørgsel og udbuddet ikke nødvendigvis følger med helt så hurtigt. Det er derfor oftest en dårlig idé at supplere med erstatning, da udbuddet i så fald ikke stimuleres til at følge med efterspørgslen. Jeg har prøvet at amme 12-18 timer i døgnet imens min mand ikke var hjemme til at servere mad og aflaste. Det var hårdt, sådan virkelig hårdt, og jeg kunne godt ønske mig en pause fra tid til anden, men føler mig også rimelig stolt når jeg kommer igennem det og produktionen er oppe i niveau efter et par dage. Mange føler også at de ikke har nok mælk om aftenen og tyr til at “give en flaske til natten”, men det er helt naturligt at mange børn er urolige og ammer mere om aftenen. Det er ikke nødvendigvis et tegn til at der skal gives flaske.

Ammestrejke og Distraktioner er meget frustrerende for både mor, baby og alle omkring dem. En ammestrejke er når barnet fra den ene dag til den anden nægter amning. Det kan nemt tolkes som selvafvænning, men det vil foregå over længere tid, og ikke inden et år, mere om det længere nede i indlægget. Der kan være mange triggers til en sådan strejke, en voldsom reaktion fra moderen på et bid, tænder der er på vej eller andre ændringer kan alt være katalysator. Hvis du kan finde årsagen og ændre den, er det en god start. Et distraheret barn er typisk i 3-5 måneders alderen og handler i bund og grund om at barnet begynder at lægge mærke til mere omkring sig og at det ofte distraherer for meget til at barnet kan koncentrere sig om amningen. Det kan ofte hjælpe med dæmpet belysning og at begrænse det, der ellers kan distrahere. Ved både ammestrejke og distraktioner kan det virke at amme halvsovende børn, både når de lige falder i søvn og når de lige er ved at vågne og så selvfølgelig om natten. Masser af hud mod hud, og evt muligheden for at amme i vikle kan også hjælpe. Vi var igennem en periode på knap to måneder, hvor den eneste måde en amning kunne gennemføres var på soveværelset med slukket lys og mørklægningsgardiner for, ingen lyd og ingen bevægelse, imens hun halvsov. Jeg kom ikke så meget ud i den periode, men så var det pludselig overstået.

Manglende Støtte fra omgivelserne kan være virkelig svært at gøre noget ved. I den forstand at vi ikke kan ændre på dem omkring os, men vi kan ændre hvem vi har omkring os. I ammeperioden, særlig sårbare perioder af ammeperioden som opstarten eller under udfordringer, kan det derfor være en god idé at omgive sig med mennesker, der støtter amning. Støtte, særligt fra partneren, omkring amning viser sig, måske ikke så overraskende, at have påvirkning på hvor længe amningen fortsætter. Vi kan selvfølgelig ikke lige skifte vores partner ud, og i de tilfælde kan vi måske hjælpes med at finde information om ikke kun fordelene ved amning, men også hvordan partneren kan støtte. Det er selvfølgelig rart med en masse praktisk støtte, at få hentet vand, når man altid glemmer det og bliver voldsomt tørstig når barnet tager fat, at få mulighed for at få en lur, efter en hård nat med masser af amning og lignende. Men opbakningen på den mere følelsesmæssige front er også næsten uundværlig. At der opmuntres og rummes når det er hårdt, at der værdsættes og hyldes, at det ikke ses som noget der skal gemmes væk eller overstået og at det støttes og forsvares overfor andre, der udtrykker sig negativt overfor amning.

Svamp og Brystbetændelse rammer oftest i starten af ammeperioden og kan komme i forskellige grader. Svamp kan ramme både moderens bryst og barnets mund og rammer oftest ofte begge steder. Det kan komme til udtryk ved hvid belægninger i barnets mund, der ikke lige umiddelbart kan fjernes og røde brystvorter der gør ondt også inde i brystet. En mild omgang kan behandles med halv-hysterisk hygiejne, ammeindlæg i kogte naturmaterialer fremfor engangsindlæg, danskvand og kokosolie til både at rense brystet og barnets mund og sørg for at brysterne tørrer helt. Hvis det ikke hjælper er det en god idé at kontakte lægen. Brystbetændelse kan starte som tilstoppes mælkegange og udvikle sig til brystbetændelse uden eller med infektion. Behandlingen afhænger af graden. Brystbetændelse med infektion kræver, sammen med anden behandling, antibiotika. Brystbetændelse gør, som jeg forstår det, afsindigt ondt. Hvis et bryst begynder af føles varmt og ømt, er det en god idé at massere det i et varmt bad, få varme omslag på og sørge for at tømme brystet helt ved amning eller udpumpning. Hvis det bliver værre, hvis brysterne ikke kan komme til at føles tomme eller moderen får feber er det en god idé at kontakte en ammevejleder, hvis det kan føles som noget der kan stoppes med lidt hjælp, eller lægen eller lægevagten inden det udvikler sig for meget.

Afslutningen

Afslutningen kan foregå på mange måder. Nogle amme-mødre når på et tidspunkt en grænse for hvornår de kan holde til at dele deres krop med en anden, i så høj grad som man gør ved amning og vi kan alle opleve aversioner imod amning på den ene eller den anden på. For andre kommer der mange praktiske ting i vejen (selvom start på arbejde og institution ikke nødvendigvis er en hindring for at fortsætte amningen) og som sagt kan det være svært at fortsætte hvis den ammende ikke oplever støtte i det. Der er dog også nogle, der lader barnet selvafvænne, som går ud på at barnet selv styrer afvænningen. Det går, modsat en ammestrejke, meget stille og roligt og sker sjældent før barnet er to år. Nogle synes det er for længe for dem, og det har jeg fuld respekt for. For mig giver det dog god mening at følge barnets naturlige ammebehov.

Ofte tyder det nemlig på, at det kan være gavnligt at det naturlige behov respekteres, både med hensyn til eksklusiv amning de første måneder og fortsat amning efterfølgende. For barnet gælder det både i forhold til overlevelse, immunitet, allergier, ordforråd og generel intelligens, både som børn og voksne, og mentalt helbred, både som spæde og senere i livet. For moderen gælder det primært i forhold til at risikoen for brystkræft.

Hvad der så er “naturligt” kan måske diskuteres, men det tyder ikke på at normen i Danmark er det naturlige. Det er svært at finde ud af ved mennesker hvad der er natur og hvad der er kultur, derfor kan en sammenligning med aber og menneskeaber måske være mere givende. Det har antropologen Katherine A. Dettwyler Ph.D. gjort og skrevet en del om i blandt andet “A Time to Wean”. Der er forskellige faktorer der kan bruges som sammenligningsgrundlag, vægtøgning i forhold til den nyfødtes vægt indikere en afvænningsalder på 2-3 år, vægtøgning i forhold til den voksnes vægt indikerer en afvænningsalder på 6-7 år, længden af graviditeten indikerer en afvænningsalder på godt 4.5 år og det stopper der hos primaterne stopper amningen ofte i forbindelse med frembrud af første blivende kindtænder hvilket indikerer en afvænningsalder på 5-6 år. Der er stor variation, fra 2-3 år til 6-7 år, men det vigtigste er selvfølgelig også at det fungerer for det individuelle barn og den individuelle mor.

 

Hvordan har dit ammeforløb været? Havde du udfordringer?

Skriv et svar