Fortællinger for Børn og Deres Verdensopfattelse

Man behøver ikke kende mig særlig godt, for at vide, at jeg går op i de fortællinger vi fodrer vores børn med. Man vil vide det, hvis man følges med mig på Instagram, man vil vide det hvis man er én af dem, der har læst min evigt udvidende liste over børnebøger og man vil vide det hvis man har talt en lille smule med mig, om noget, der kan drejes hen til det fokus. For mig giver det super god mening at gå op i, både fordi der er en masse fantastiske fortællinger som bare er dejlige at deles om og fordi jeg er af den opfattelse, at de fortællinger vores børn får fortalt, er med til at grundlægge deres verdensopfattelse, danne deres normforståelse og måske endda påvirke deres moralske kompas.

Fælles Fortællinger

Vi fortæller vores børn en masse hver dag, de ser en masse fortællinger omkring sig hele tiden, forskellige diskurser, verdensopfattelser, handlemønstre, værdier og meget mere. De ser samfundsnormerne, vores hverdag og reaktioner og deres egne oplevelser, samtaler med venner og familie etc.. Det jeg primært vil fokusere på her, er fiktion vi kan dele med vores børn igennem forskellige medier, så som bøger og film.

En af de primære grunde til at vi deler de her historier med vores børn, er fordi det er super hyggeligt. Det er hyggeligt at sidde og putte sammen på sofaen imens vi rejser ud på fantastiske eventyr og oplever de vildeste rejser. Disse fortællinger giver os dermed flere fælles oplevelser, fælles referencepunkter og jeg tror også det øger vores fælles tilknytning når vi sammen besøger en anden verden og vi får lov til at guide dem og passe på dem i den usikre grund i et ukendt univers. Når børnene begynder at læse selv og se film selv, vil jeg stadig prøve at læse og se det samme (langt hen ad vejen) så vi stadig kan tale om det og dele de forskellige fantastiske universer der er fundet på. Udover hyggen, læser og ser vi også disse fortællinger for at få ny information, udvide vores horisont og perspektiv. Som sagt af Georg R.R.Martin (som ikke “kun” har skrevet a song og ice and fire, men også fx børnebogen Isdragen for pre-teenagere)

A reader lives a thousand lives before he dies. A man who never reads lives only one.

Når vi igennem bøger, film, spil etc, får lov til at prøve andres liv, sætte os i andres sted, se ting fra andres perspektiv, udvikler vi vores empati og mindsker fordomme samtidig med, at det kan udvikle vores normopfattelse. Og netop påvirkningen på ens normer, er grundlag for, at der er nogle historier jeg ikke opfordrer til eller direkte forsøger at undgå.

Normdannelse

Vi, som voksne, kan blive påvirket af vores omgivelser og vi kan nemt skabe det, jeg i et andet indlæg har kaldt normbobler. Man kan også kalde det ekkokammer og meget andet, det er det, der gør at jeg oplever veganisme, minimalisme, feminisme, hjemmeundervisning, zero waste bestræbelser, samsovning, amning i flere år, hjemmefødsel og meget andet som værende sikkert meget normalt. Det er hvert fald meget normalt omkring mig. Andre mennesker omgiver sig måske med andre ting, og bliver påvirket af det på en måde således at vores opfattelse af hvad der er normalt og acceptabelt er meget langt fra hinanden.

De fortællinger vi får igennem bøger, film, spil og meget andet, påvirker også vores normopfattelse. Der er lavet en del forskning på hvordan voldelige spil kan påvirke aggression med mere, på en kausal måde, altså ikke bare at aggressive mennesker spiller voldelige videospil, men at voldelige videospil kan føre til at mennesker reagerer med seriøs aggression ude i virkeligheden. Der er helt sikkert forskel på hvordan man påvirkes når man aktivt spiller et voldeligt spil og når man mere passivt læser eller ser det. Ikke desto mindre er det hele med til at danne fortællingen om normen. Derfor synes jeg det er super vigtigt at vi kigger en lille smule på, hvilke historier vi primært fortæller. Eventyr kan virke enormt eventyrlige og romantiske, men de kan også være med til at romantisere usunde forhold. Det er nemlig ikke kun vold og aggressive reaktioner der kan påvirke vores opfattelse af normen. Også normen i hvordan vi ser og behandler andre kan påvirkes. Bell Hooks siger det så rigtigt:

Whether we’re talking about race or gender or class, popular culture is where the pedagogy is, it’s where the learning is.

Jeg nævnte før muligheden for at udvikle empati igennem fortællinger, fordi man oplever andres oplevelser. Hvis man derimod ser at en bestemt gruppe repræsenteres som nogle der ikke rigtig tæller, nogle der er mere objekter end mennesker, så øges empatien ikke, tvært imod. Så når kvinder i mange fortællinger ikke er mennesker i sig selv men objekter for mandens fortælling, så påvirker det hvordan piger ser sig selv og hvordan drenge ser piger. Kvinder kan være objekter for mændenes historie, ved at være hans præmie, ved at være en katalysator og motivation for en rejse eller reaktion og meget mere. På feminist frequency youtube kanalen, har de lavet en tropes vs women serier, hvor de kommer ind på de fleste standard måder kvinder i medier (deres fokus er ikke bøger, men der er mange af de samme faldgruber) egentlig slet ikke er kvinder i sig selv. Den fortælling, at kvinder kun er noget ved det de er for mænd, er giftig. Den er giftig fordi den skaber en norm, hvor vi ikke har empati for piger og kvinder, hvor piger og kvinde kan føle de skal være noget for drenge og mænd fremfor at være nogen for sig selv, hvor drenge og mænd kan føle at de har ret til piger og kvinder. Læs evt vores indlæg om piger og drenge her.

Ovenstående var to eksempler på hvordan fortællingerne påvirker negativt, igennem agression og objektificering, og det var egentlig slet ikke meningen jeg ville have et så negativt fokus, så her kommer noget positivt i stedet: Hvis vi vælger de rigtige fortællinger, så som Harry Potter fortællingerne, kan vi øge vores egen og vores børns empati og mindske fordomme. Ved at se videoer der viser klodens skønhed og menneskeligt sammenhold kan motivation for positiv og sund social interaktion øges. Ved at lægge vægt på venlige menneskelige handlinger vil attituden overfor marginaliserede grupper derudover blive mere positiv. Derudover kan vi sørge for en bred repræsentation i de fortællinger vi deler med vores børn. Men det kommer ikke af sig selv.

Repræsentation

Der er et stort problem med repræsentationen i medierne. Den førnævnte ensidighed i interaktionen i de heteroseksuelle relationer er kun toppen af isbjerget når det kommer til den problematiske og mangelfulde diversitet i repræsentationen i medierne. Der begynder at blive gjort en indsats for den manglende repræsentation af kvinder i fx film, så de, der identificerer sig som hunkøn, kan få rollemodeller derigennem. Desværre er der ikke samme arbejde for bedre rollemodeller for de, der identificerer sig som hankøn, så der holdes fast i objektificeringen af kvinder.

Hollywood er voldsomt domineret af mænd, voldsomt funktionsdygtig, voldsomt hvid, voldsomt heteroseksuel og transkønnet eksisterer praktisk talt ikke. I en rapport om film fra Hollywood i 2016 (sammenlignet med tidligere år) var der kun én kvinde for hver 2,3 mænd. Diversiteten indenfor seksualitet, etnicitet og funktionalitet er skræmmende lav og med den allerede lave repræsentation af kvinder er diversitet minimal. Rapporten starter ud med et illustreret overblik og er værd at kigge på. Men, det er selvfølgelig heller ikke for børn. Det er Disney tilgengæld. Disney har en lang liste af problemer med hensyn til repræsentation, fra en tendens til at hvidvaske historier, over at holde regidt fast i stereotyper, til at de få mennesker der blev repræsenteret fra marginaliserede grupper, primært blev præsenteret negativt.

Det påvirker ens selvbillede, når man ikke finder sig selv repræsenteret. Det påvirker hvordan man ser sig selv i verden. Det påvirker også en, at de eneste gange nogen, der minder om en selv, er at finde i medierne, det så er i form af en skurk. Lige nu er det sådan at læsning af norm bøgerne giver højere selvtillid og mindre empati – hvis man er en hvid, heteroseksuel, funktionel, cis dreng. Hvis man derimod ikke falder i den kategori, så får man lavere selvtillid men højere empati. Læs evt vores indlæg om privilegier her. Vi får hverken udvidet horisont, øget empati eller mulighed for at opleve alle de her andre potentielle liv, af at alle de fortællinger vi får er om den samme person (hvid, heteroseksuel, funktionel, cis mand) der laver de samme ting (er voldelig overfor en eller anden en-dimensionel skurk for at få en præmie i form af en en-dimensionel hvid kvinde). Vi får ikke lov til at opleve hvordan det er, at være en minoritet eller en del af en marginaliseret gruppe.

Men der er råd for det. Selvom standarden er yderst mangelfuld, er der undtagelserne. Jeg har allerede nævnt Harry Potter, og der er en del flere. Der er både film og bøger for børn og unge om LGBTQ personer, om personer nedsat funktionsevne både fysisk og mentalt, om andre etniciteter, kulturer og meget andet. Jeg har fundet nogle bøger og sat dem ind på den førnævnte liste, men jeg er ikke færdig. Jeg overvejer derudover også at lave en liste over film og måske spil. Hvis du har bidrag dertil må du endelig skrive, for jeg vil virkelig gerne finde mere.

Skriv et svar