Leg og det der ligner

I et andet indlæg kommer jeg ind på hvordan leg er vigtigt for vores og vores børns læring, men jeg har ikke videre defineret leg. Derfor dette indlæg. Leg er nemlig, for mig og mange andre, mere end bare en aktivitet. Det er en tilgang til aktiviteterne der blandt andet gør at formel sport og målstyret aktiviteter ikke kan kaldes leg.

Peter Gray, forfatter til en af mine favoritbøger “Free to Learn”, har skrevet en del om leg. Hvis du gerne vil læse lidt om hans syn på leg, men ikke lige læse en hel bog, har han også skrevet dette indlæg om det på psychology today, som en del af en serie om leg.

Der er mange forskellige definitioner af leg. I Den Store Danske er leg fri, spontan og lystfyldt. David F. Lancy, har både i “Anthropology of Childhood” og ligeledes på psychology today, også skrevet meget om leg. I hans definition af leg indgår blandt andet at aktiviteten skal være frivillig, meningsløs, autonom og autotelisk. Alt sammen meget i tråd med det Gray er kommet frem til, som jeg også er stor tilhænger af, og derfor er fokus i dette indlæg Gray’s definition.

En Definition af Leg

Aktiviteten skal, ifølge Gray, være selvvalgt og selvstyret, for det kan kaldes ren leg. Friheden i legen er essentiel, særligt friheden til at vælge aktiviteten fra og til eller friheden til at ændre aktiviteten til noget man hellere vil. Selvfølgelig er det noget, der påvirker alle deltagere i legen og alle skal blive enige om ændringer, eller vælge legen fra. Hvis ikke der var muligheden for at vælge legen fra, ville det heller ikke være lige så vigtigt at indgå kompromisser og blive enige i legen. Diktatur fremfor demokrati vil derfor kunne opstå. Det kan det ikke på samme måde, når alle deltagere har mulighed for bare at lade være med at være med, med mindre der er et på forhånd eksisterende hierarki, fx er voksne ofte en form for autoritet overfor børn, og derfor kan der stilles spørgsmålstegn ved om legen, fra barnets side er selvvalgt og selvstyret hvis der er en voksen med, der har en form for agenda.

Aktiviteten skal, ifølge Gray, være motiveret af midlet fremfor målet, for det kan kaldes ren leg. Når der leges “far, mor og børn” eller andre sociodemokratiske lege er der ikke noget mål. Når der bygges LEGO tårn eller huler er der et mål, men det er ikke vigtigere end midlet. Som Gray siger, ville det sjove tages fra børn, hvis vi, helt misforstået, bygger det for dem. Det er noget de ville gøre, uden at få “målet” ud af det. Når midlet og processen er i fokus, er der intet præstationspres. Det betyder også at vi ikke behøver gemme alle LEGO tårne uberørt eller alle tegningerne, det er nemlig ikke det, det handler om og det er fint at forsøge at støtte fokus på midlet og processen frem for målet og produktet.

Aktiviteten skal, igen ifølge Gray, være styret af mentale regler og være imaginært med afsæt i den virkelige verden, for det kan kaldes leg. De mentale regler er tydelige når der spilles skak eller lægges kabale. Reglerne er også tilstede i det tidligere nævnte “far, mor og børn” hvor der er regler for hvordan en far, en mor og et barn opfører sig. Reglerne for børnene kan være forskellige afhængige af om de er storesøster eller lillebror eller meget andet og er alle inspireret af hvordan vi i den virkelige verden oplever disse roller. Når vi er i legen skal vi følge legens regler, derigennem øver vi en enorm selvkontrol. Nogle gange skal reglerne diskuteres eller justeres, der kan fortællerstemmen komme ind, “så siger vi, at det var tid til aftensmad” eller lignende, en stemme udenfor rollen/karakteren og udenfor legen. I legen kan der nemlig være et tidsaspekt uden det skal være bundet af vores tidsaspekt. Det er oftest den virkelige verden, der inspirerer legene, men de fysiske regler og love i virkeligheden behøver ikke begrænse legen, kun hvis legedeltagerne vil det.

Leg består af en frivillighed og dermed følgende krav om hensyn og kompromisser. Det består af et procesfokus og dermed følgende ikke-eksisterende præstationspres. Sidst, men ikke mindst, består det af mentale regler og dermed følgende selvkontrol og konstant opmærksomhed. Sammenlagt betyder det, at den legende aktivitet involverer en aktiv, opmærksom og ikke-stresset sindstilstand. Denne tilstand er optimal til udvikling og læring og heri kan ligge et paradoks. Som Lancy skriver, skal leg være meningsløs for at det er leg. Hvis der pludselig er en ydredefineret lærende mening med det, er det ikke længere leg og denne sindstilstand brydes med noget andet. Noget ikke-frivilligt og målfokuseret.

Typer af Leg

Udover en lang definition af leg, er der også forskellige typer leg. Det er lidt forskelligt hvor mange forskellige kategorier det deles op i, fra 2 og helt op til 16.

Fysisk leg, hvor omdrejningspunktet i legen er bevægelserne og deltagernes fysiske udfoldelser, fx tag-fat og tumle lege og meget mere.

Undersøgende leg, hvor omdrejningspunktet i legen ofte er imellem legedeltagerne og et objekt, der manipuleres og undersøges, fx lege med mikroskop eller søgninger på nettet. At ryste en rangle og kaste mad på gulvet kan også gå ind under undersøgende.

Konstruerende og objekt leg, hvor omdrejningspunktet primært er fysiske genstande udenfor legedeltagerne, fx at bygge et tårn eller spille et instrument.

Fantasi leg, hvor omdrejningspunktet i legen er en fantasi i den enkelte eller imellem deltagerne, fx fortælle-lege eller rollespil så som at lege astronaut, kæmpe, fe eller meget mere. Her er det vitterligt kun fantasien, der sætter grænser.

Social leg, hvor omdrejningspunktet i legen er interaktionerne mellem legedeltagerne, fx kommunikative lege eller de sociodemokratiske lege som far, mor og børn.

De fleste lege kan puttes i flere kategorier, fx at lege riddere, der kæmper, kan være både socialt, fantasifuldt og fysisk. Ofte leger børn igennem alle forskellige kategorier, når de selv får muligheden. I nogle aldersperioder fylder nogle lege mere end andre, fx er den undersøgende leg dominerende for spædbørn, og den sociale leg med jævnaldrende sker ofte først rigtig efter 2-3 års alderen, da det meste leg mellem yngre jævnaldrende primært er parallel leg.

Fri leg eller ej

Lege kan, ifølge de fleste definitioner, ikke kombineres med noget udefra styret, da det så ikke længere er frit. Jeg er ikke imod styrede aktiviteter, særligt ikke hvis deltagelse i aktiviteterne er valgfrit, men jeg ser det som dybt problematisk hvis styring fylder mere end det frie. Derudover mener jeg det ville mindske forvirring at lade være med at kalde styrede aktiviteter for noget med leg, så som “styret leg” der er en af de mest gennemgribende oxymorons jeg nogensinde har hørt. Det gør at vi bliver nødt til at finde på udtryk som “fri leg” hvilket jo er pleonasme da leg ikke kan være uden frihed. Måske er det fordi jeg både er lidt en lege-nørd, der ønsker at værne om legen, og en sprog-nørd, der ønsker at respektere de ord vi bruger, at det går mig sådan på, men det gør det.

Der er også udtrykket “legeterapi”, som jeg også selv bruger. Altså at lege en terapeutisk proces igennem, ved fx mere eller mindre traumatiske oplevelser. Det kan være gemmeleg inden og efter adskillelse, for at opleve adskillelse og genforening i en tryg ramme. Det kan være “follow the Leader” for at arbejde igennem en frustration over manglende selv- eller medbestemmelse, pudekamp for aggresionerne, fange- kysseleg for følelsen af at være overset, rollespil for at gennemarbejde en bestemt episode og meget mere. Hvis du finder det interesant, vil jeg helt klart anbefale bogen Attachment play. Jeg synes det er helt fint at initiere sådanne lege, hvis vi faktisk har et ønske om at lege det og være i legen, hvis vi nyder at genfinde hinanden på den måde og hvis vi kan acceptere både at blive afvist og at legen drejes over i noget andet. Derudover ser jeg ofte at min datter og mange andre børn, selv kan finde på de her terapeutiske lege meget bedre end os. Fx legede min datter med en dreng, der lige der havde udfordringer med at skabe kontakt med hende uden det blev voldsomt og skræmmende for hende. De fandt så efter lidt tid selv på at lege en leg hvor de skiftedes til at være den der skræmte, og den der blev forskrækket og på den måde kunne de arbejde sig igennem det. Hun leger ofte også ting og sager igennem med sine LEGO figurer, om det er at gå på toilettet, frygten for at falde, øve sig i at bede om hjælp eller lignende er ingen hindring, hun leger det hele igennem. Hun tegnede os igennem hendes frygt for at falde i søvn efter ubehagelige feberdrømme, hvorefter vi legede en masse sove-lege, alt på hendes initiativ. Igennem LEGO lege, tegninger og alle de andre lege kan jeg også få et lille indblik i hvad der fylder for hende, og det synes jeg personligt er meget spændende. Ofte behøver børnene ikke vores styring, bare vores støtte. Men hvis det er os, der starter det og vi har en klar agenda, skal vi huske på vores autoritet som forældre kan gøre at legen ikke er helt så fri for børnene. Mange børn vælger at sætte hælene i overfor voksenstyrrede “agenda-lege” andre følger troelige med. Ofte kan det være muligt at mærke efter om de vil, hvis vi fortsat er meget åbne for at legen kan drejes om til noget andet og måske skulle vi så i stedet kalde det legende aktiviteter fremfor direkte leg.

Har du reflekteret over leg og dets betydning? Oplever du en forskel i dit barns og dit eget engagement i de frie og de styrede aktiviteter?

4 Replies to “Leg og det der ligner”

  1. Indholdet er jeg ret enig i. Jeg har en kommentar til sproget indlægget er skrevet i. Jeg bliver ked af at læse blogindlægget fordi der bruges ord som oximorons og pleonasme. Jeg aner ikke hvad de ord betyder. Det har den konsekvens at jeg føler mig dum når jeg læser indlægget. Og at jeg derfor ikke har læst indlægget færdigt.

    1. Det er jeg ked af, Tamar. Det har på intet tidspunkt været min hensigt at nogen føler sig dum og jeg vil fremover tænke mere over mit sprogbrug. Tak for det.
      Jeg har skrevet en lille forklaring i teksten nu, så det forhåbentlig ikke er en hindring for andre.
      Jeg sætter derudover stor pris på at du alligevel læste med så langt. Det blev et lidt langt og måske lidt nørdet indlæg. Det der primært var efter fremmedordene var lidt om terapeutisk leg.

  2. Tak for gode og kloge ord! Det gav stof til eftertanke, og samtidig fik jeg sat ord på nogle tanker om leg, jeg selv har haft 🙂

    1. Mange tak, Maibrit. Det er jeg glad for at høre.
      Af nysgerrighed, hvad er det for nogle tanker om leg du har haft?

Skriv et svar