Tanker om Legetøj

Legetøj kan fylde meget, både fysisk og mentalt, særligt for nye forældre. Er det nu stimulerende og sjovt nok? Er det de rigtige mærker og uden usund kemi? Etc. Og ofte, når vi så har brugt alt for mange penge på en masse legetøj, vælger de at lege med et piskeris eller cykellygter i stedet.

Legetøjsmængden

Mit råd er, at have så lidt, at du som forælder har styr på hvad der er og kan overskue at rydde det op. Så lidt, at du ikke frustreres over at det ligger på gulvet og så lidt at du ikke frustreres over at børnene ikke rydder op, for det kan du bare gøre på næsten ingen tid. Med hensyn til oprydning, er det for mig vigtigt at huske at det først og fremmest er mit behov at legetøjet ikke fylder hele gulvet hele tiden. Derfor er det også mig, der må tage ansvar for at opfylde det behov og det er ikke rimeligt af mig at sætte det over på andre. Ansvaret for det, starter så allerede ved hvad vi lukker indenfor døren.

Jeg vil også anbefale at have lidt men godt. Hvis det er legetøj der er af god kvalitet og lækkert at se på, vil du som forælder også først og fremmest nyde at se det fremfor at frustreres over at det er synligt, hvilket vil sige det kan stå fremme tilgængeligt på hylder eller i kurve, og du vil værne om det og passe på det. Det skal selvfølgelig ikke være noget du render rundt og er bekymret for går i stykker, så går legen lidt af det, men det må meget gerne være noget, du gerne vil tage op fra gulvet, hjælpe med at finde og måske endda lege med.

Typer af Legetøj

Vi forsøger at tilstræbe en lille smule legetøj og udstyr til hver kategori af leg i den relevante aldersgruppe, gerne noget der holder længe, både kan bruges i mange aldre og er af god kvalitet og derfor fysisk kan holde længe. Det vil sige noget til fysisk udfoldelse, man kan hoppe på, kravle på, hænge i, kaste med og lignende, noget der kan skabes noget ud af, så som musikinstrumenter og klodser etc.

Vi går primært efter det, der kaldes open ended toys. Kender ikke helt det danske udtryk, måske bare åbent legetøj? Altså, legetøj der er åbent for mange muligheder, kan bruges på mange måder, og ikke styrer legen. Det skal i min optik helst være de legende der styrer legen, og derfor skal legetøjet ikke være begrænsende. Som man siger:

Passivt legetøj giver aktive børn

Jeg ved egentlig ikke om det er noget “man” siger, men jeg har hørt det et par steder og det giver god mening for mig. Her tænker jeg ikke kun på at være fysisk aktiv, men også kreativt aktiv, socialt aktiv og meget mere.

Som eksempel på legetøj vi er rigtig glade for, er nogle træ stabelkasser fra Janod, som udover at kunne stables, samles sammen og gåes på som en trappe, også har bogstaver på to af siderne, tal og mængder på to andre og sjove figurer på den femte side. De har både været brugt til fysisk leg, til konstruerende leg og i de perioder tal og bogstaver fylder meget. Derudover har de været brugt til andre lege, fx sociale og undersøgende lege, til at bytte, putte ting i og meget mere. Vi er også rigtig glade for nogle små hjemmelavede bønneposer, vi har fået af en nær veninde. De kan kastes med, mases ned i ting, bruges til at symbolisere noget andet og mærkes meget på, da der fx er en pose med kæmpe bønner, en med kikærter, en med ris etc. På den måde kan de bruges i alle de forskellige kategorier af leg og i alle aldre, så det må da kaldes åbent.

Andres Legetøj

Det betyder så at vores datter er mest bekendt med passivt legetøj, så når vi besøger andre med børn, bliver hun ofte meget betaget og til tider lidt overvældet over alt det deres legetøj kan. Det oplevede vi fx med Buzz Lightyear, der, som mange måske ved fra Toy Story filmene, både kan sige noget, lyse, bevæge arme og vinger ved at trykke på en knap. Min datter har ikke set filmen, hun kender heller ikke til Hulk, så da hun fandt sådan en, der også kunne en masse, faldt interessen også relativt hurtigt til jorden, da hun vidste hvad den kunne. Vi har også oplevet det med en bilbane og meget andet. For mig at se handler det meget om en øjebliks fascination, noget nyt og virkelig spændende der skal undersøges. Så hvis der er mulighed for det, og legetøjets ejermand er OK med det, får hun lov til at undersøge så meget hun vil. Der kan vi så også se at hun på et tidspunkt er færdig, nu ved hun hvad den kan, også kan den ikke mere. Fascinationen holder dog ofte længere ved hvis hun kender historien bag, fx da hun fandt noget legetøj med Doc McStuffins, som hun kender fra serien.

Med hensyn til andres legetøj kan jeg også lige komme ind på det med at dele. Jeg synes at det er smukt og dejligt at dele, ligesom et tak kan være smukt og dejligt. Begge dele mener jeg derfor også er noget, der skal være plads til kan komme indefra. Min datter accepterer ofte at andres legetøj er deres legetøj. Det kan selvfølgelig være svært hvis hun har fået leget med det uden det andet barn og har opbygget lidt ejerfornemmelse, men ofte går det med lidt samtale. Hun er ofte også glad for at dele, for hende bliver gode oplevelser for det meste kun bedre af at andre også oplever det, fx hvis hun spiser lækre blåbær, eller kaster med en ballon. Det synes jeg er både smukt og dejligt. Jeg deler gerne ud af mine ting, hvis andre har behov for det, men jeg er glad for min mulighed for at sige nej. Den mulighed skal min datter også have med sine ting. Derfor holder vi på hun ikke “skal lære at dele” igennem tvang. Hun kan dele, gør det gerne, og når hun ikke vil, må vi respektere det.

Legetøj og Udstyr

Vores datter har også ting, jeg nok ikke vil betegne som legetøj men stadig er hendes udstyr til udfoldelse, fx hendes bøger og lækre Opinel køkkenkniv. Engang, og stadig i dag i nogle kulturer, havde legetøj det formål at forberede til voksenlivet og hjælpe barnet med at øve færdigheder, der var nødvendige som voksen. David F. Lancy har skrevet en del om det i bogen The Anthropology of Childhood, og lige specifikt legetøj har han også skrevet et indlæg om på Psychology Today. Her argumenterer han for at børn engang kunne lære en masse af det legetøj og udstyr de havde, men i dag lærer børn primært at være forbrugere i en køb og smid væk kultur. Jeg er meget enig, virkelig langt hen ad vejen. Det kan selvfølgelig bare være udfordrende helt at forudse hvilke færdigheder der er nødvendige, når nutidens børn bliver voksne. Jeg tænker dog det er de færreste, der får mange brugbare færdigheder ud af at kunne trykke på en Hulk, som derefter siger “Smash” og hamrer rundt med armene. At få lov til at øve sig i helt basale, daglige gøremål, tror jeg flere får brugbare færdigheder ud af. Til det kan børnene få lov til at være med når de voksne arbejder, og de kan få udstyr og legetøj så de kan være med, og så de kan efterligne og lege selv. Derudover tror jeg det at kunne tænke kreativt og kunne handle på det er brugbart, også som voksen. Det støtter igen op om ideen om åbent legetøj, der kræver at den legende selv tænker og handler. Lancy argumentere også for at børn selv er med til at lave deres legetøj, da der også er læring i det. Vi har også selv lavet en lille smule legetøj og det vil vi nok gøre mere i. Det holder også ofte legetøjets funktion relativt begrænset, og ellers er der stor oplevelse i at lave det, fx ved programmering etc.

Jeg tror ikke fremtiden bliver mindre digital, derfor har vi også digitalt legetøj herhjemme. Fx har vi tablets, som vi er rigtig glade. På den er det muligt at øve det at bruge digitale medier. Det er muligt at koble af med en film, hvis omverdenen bliver for overvældende. Der er også rigtig mange sjove og lærerige spil til tablets, fx matematikspil, programmeringsspil, geografispil og meget mere. Man kan sige meget negativt om skærme, det stimulerer ikke meget kinæstetisk, der er ikke meget fysisk aktivitet involveret, ligesom meget andet indendørs træner det ikke se langt og kan derfor være med til at fremprovokere et behov for briller. Det er dog ikke kun negativt, og så længe der også er andre, spændende alternativer, føler jeg ikke et behov for at ekskludere det fra vores datters liv.

Har du og dit barn favorit legetøj? Er det det samme?

4 Replies to “Tanker om Legetøj”

  1. Min ældste på 3,5 år er lige nu meget glad for Lego Technic biler som vi har samlet. Han piller hjulene af og sætter dem på igen. Ligeledes er han rigtig glad for alle sine modelbiler. Han har en stor interesse for motorer og biler og hvordan det fungerer, og har netop af sin onkel fået to bøger der handler om hhv en motorcykel og en racerbiler der ikke virker. Det er børnebøger, men moren her kan bestemt lærer mange ting også.
    Vi ser og opmuntrer med glæde den interesse. Hvem vil ikke gerne have en mekaniker i familien 😀

    1. LEGO har også bare noget awsome legetøj. Vi har også kigget lidt på det med motor og sådan, altså, til når hun bliver lidt større. Det ser spændende ud!

  2. Må jeg spørge, hvordan I sørger for, at jeres datter ikke får en masse bras? En ting er, hvad man selv køber til barnet, men hvad med hvad alle andre giver? Jeg er nysgerrig, da jeg også selv ønsker at undgå den slags til min søn.

    1. Der er selvfølgelig grænser for hvad de kan gøre ved hvad andre gør. Vi forsøger at være tydelige omkring hvad vi ønsker og ikke ønsker for vores barn. Nogle synes så det er meget besværligt og giver os penge, så vi kan købe en gave for dem, ellers ringer de på forhånd til os og hører om det de tænker at købe er ok, ellers køber de det de føler for nok inspireret af listen. Hvis det så rammer ved siden af bytter vi, giver til genbrug eller siger bare nej tak.
      Der har tidligere været nogle med tendens til at give gaver hver gang vi ses, det bliver ofte noget lidt ubrugeligt noget. De har heldigvis respektere vores ønske om at det ikke fortsætter. Vi har været meget tydelige omkring det og vi har heldigvis ikke så meget problemer med gaver mere. Særligt det, at sige nej tak, er meget effektivt på det område.

Skriv et svar