Lev, Leg og Lær

Det vi ved…

De fleste, der har børn, ved at de lærer så uendelig meget så uendelig hurtigt i starten. De lærer så meget at det kan være svært at følge med og helt forstå hvordan de lærer det. Inden de fylder seks år, vil de fleste børn have lært at gå, løbe og danse, at forstå og tale et eller flere sprog, om mængdeforståelse, om tyngdekraften og om andre fysiske love. De vil have lært om følelser, både egne og andres, hvordan de kan bruge en computer eller tablet, hvordan de fylder, tænder og tømmer vaskemaskinen, hvor ting har sin plads og hvordan deres forældre får dagene til at fungere. De lærer så fantastisk meget uden på nogen måde at opbygge en modvilje mod at lære. Jeg tror faktisk ikke på at børn kan have en modvilje mod at lære, men de kan måske have modvilje mod at blive undervist eller at de ikke selv bestemme hvad de skal lære. Hvis de kan få lov til at holde fast i deres indre motivation kan de komme langt uden modvilje eller det der kaldes “skoletræthed”

Sugata Mitra har lavet nogle meget simple og dybt fascinerende forsøg med at opstille frit tilgængelige computere i slumkvatererne i Indien, for at se hvad der sker. De bliver brugt af børn, der ikke før har set computere og ikke taler engelsk. Disse børn bruger selvfølgelig ikke computerne fordi de har set deres forældre gøre det, de gør det fordi de er nysgerrige, fordi de kan gøre det sammen og fordi de kan mærke at de kan noget med det. På under et år er børnene, der har en offentlig computer frit tilgængelig, blevet computer vante (computer literate) uden nogen former for hjælp. Han har efterfølgende undersøgt børnenes evne til at lære mere specifikt materiale, i det her tilfælde molekylær  biologi. Umiddelbart tyder hans forsøg på at disse børn i alderen 10-14, uden skole eller undervisning, selv kunne komme op på samme niveau, som de børn, der gik i en lokal middel-skole og blev undervist i emnet. Med lidt støtte fra en, der ikke kendte til emnet og ikke kunne svare på spørgsmål, men kunne spørge ind til det de fandt ud af og høre dem forklare, altså, stadig ikke det man vil kalde undervisning på nogen måde, kunne de komme op samme niveau som en højt præsterende privatskole. Jeg synes hans arbejde er alt for vigtig til at få så lidt opmærksomhed fra dem, der bestemmer hvordan vores børn skal lære, men heldigvis har vi også selv muligheder for at sige noget på den front.

Peter Gray har skrevet en, efter min mening, helt fantastisk bog, Free to Learn, om at lære i frihed, det der vel også kan kaldes selv-styret læring. Bogen bygger blandt andet på en del antropologiske studier af jæger/samler samfund og på oplevelser og observationer fra Sudbury Skolerne. Her er der ingen læreplaner, ingen regler for hvornår børn skal kunne noget bestemt og ingen vurdering. Men børnene lærer alligevel, de lærer det, der er relevant for dem. I vores kultur er det fx vigtigt at kunne læse og skrive, at kunne basal talmanipulation etc. lidt endnu da, men med konstante teknologiske udvikling kan det måske også blive mindre værd med tiden. Under alle omstændigheder lærer børn det, der giver mening i vores kultur, og ofte kan de være bedre til at se det end vi kan, da vi kan have tendens til at holde fast i tidligere tiders kultur. I Gray’s bog nævner han tre essentielle menneskelige egenskaber, der gør at vi lærer så meget: Vores nysgerrighed, vores socialialitet, og vores legelyst.

Nysgerrighed

Nysgerrighed er vores lyst til at forstå det vi ikke forstår og prøve det vi ikke har prøvet. Det er det, der gør at vi rejse ud på ukendt hav, læser nye bøger, smager ny mad, lærer nye mennesker at kende og meget mere. Hvis vi ikke var nysgerrige, vil der være en smule stilstand i vores udvikling, både som individuelle personer og som art. Nysgerrigheden er en vigtig drivkraft der får os videre når ting er svære, men det er ikke den eneste måde, nysgerrighed hjælper os med at lære på. De fleste har nok prøvet at læse op til et fag, der bare ikke hang fast. Hvis vi er nysgerrige på de emner vi lærer om lagres det bedre i hukommelsen.

Der er ikke meget andet, en nysgerrighed, der kan forklare hvad Sugata Mitra har fundet ud af i sine forsøg (og at han har lavet forsøgene i det hele taget)m og man kan også komme utrolig langt med nysgerrighed alene. Som Albert Einstein sagde:

I have no special talents, I’m just passionately curious

Nysgerrighed er en indre drivkraft, en indre motivation for at gøre og lære noget, en åbenhed overfor det nye og vilje til at lære nyt fremfor stilstand. Det kan vi værne om ved at passe på den indre motivation generelt. Det har jeg skrevet lidt om i et indlæg om ros. Derudover kan nysgerrigheden blomstre bedst hos folk med sikker og tryg tilknytning, du kan læse mere om tilknytning i vores indlæg om det. Det vil også sige at vi lærer en masse af vores nysgerrighed ved at være i et inspirerende miljø, hvor meget kan pirre vores nysgerrighed, samtidig med at vi er trygge og ikke presset, gerne inspireret af et legende miljø. Jeg har her skrevet lidt om leg og hvad det reelt betyder.

Socialitet

Vi er sociale dyr, vi har brug for hinanden for at overleve. Babyer har brug for ældre til at passe på dem og voksne har brug for deres børn til at sikre genernes overlevelse. Derfor drages vi til hinanden, igennem tilknytning. Når vi er tilknyttet andre, vil vi ofte have et ønske om en form for fællesskab og sammenlignelighed. Særligt børn har et ønske om at være ligesom nogen de føler en form for tilknytning til, have ens tøj på, kunne lide de samme ting, gøre ting på samme måde etc. Det er meget sødt, men det er også med til at inspirere dem til at lære voksenlivet. De efterligner meget gerne det de ser deres tilknytningspersoner gøre. Derfor giver det god mening at børne- og voksen livet ikke opdeles for meget, at børnene kan være med til at se hvad de voksne faktisk laver, hvordan de får hverdagen til at fungere. Selvom det er småting så som at vaske op og læse en bog eller hvad det nu måtte være, så er det alt sammen med til at inspirere børnene og forberede dem til dele af voksenlivet. Jo mere de kan få lov at observere og være del i, jo bedre forberedt kan man argumentere for at de er. Som man siger:

Børn gør som vi gør, ikke som vi siger

Det er nemlig også igennem vores tilknytning og sociale samvær med andre, vi gerne vil, at vi lærer de sociale spilleregler. Her lærer vi hvad der gør andre glade og kede, hvordan vi kan indgå kompromisser, fortælle om vores oplevelser og følelser og tage hensyn til andre. Vi lærer også ofte høflighedsfraser, så som “hav en god dag” og mere helt af os selv, hvis vi er tilknyttet nogle, der selv bruger dem. Det hjælper os med at se hvornår de bliver brugt og internaliserer dem til at bruge dem selv. Det er altså noget vi har lært ved oplevelser og ikke belønning og straf.

Legelyst

Når vi leger er vi ikke bundet af naturlove og normer som vi er udenfor legen, vi kan undersøge og udfordre det i legen uden at miste noget. Vi kan udfordre de sociale spilleregler og typiske interaktioner for at undersøge konsekvenserne af det. Vi kan prøve os selv af i forskellige roller og mærke på egen krop hvordan andre liv kan mærkes og føles.

I legen afprøver børn den hverdag de ser deres forældre leve. David F. Lancy har skrevet meget om det i The Anthropology of Childhood. De forskellige måder at lege på, afhænger af hvilken kultur deres samfund bærer præg af. Børn leger far, mor og børn, de leger at de jæger dyr, samler rødder og bær, vasker, laver mad, passer børn, holder retsmøder eller hvad de nu ellers oplever at de voksne omkring dem laver. Det er sådan de kan forberede sig på at være voksne i den verden de vokser op i. Om legene er konkurrencepræget eller koorporative, om de er ekskluderende eller inkluderende, om de er differencierende eller ligeværdige, om de er voldelige eller fredelige afhænger alt sammen af hvad de oplever og hvordan de ser hverdagen og livet omkring dem. I legen øver børn nye færdigheder. Fx at skrive, tælle, binde sko og meget mere. De gentager det i legen igen og igen så de føler sig mere og mere sikre i også at gøre brug af den nye færdighed udenfor legen. I legene er børn villige til at løbe risiko de ikke ville turde i den virkelige verden, og risiko er nødvendig for at turde udfordre sig selv og derved kunne udvikles. Heldigvis har børn en legende tilgang til det meste, så lad os værne om den så meget som muligt.

 

Jeg tror på, at der kommer mere ud af at frigive læringsplanerne til dem der faktisk lærer eller lade dem være læringsplanerne. Vi lærer alle helt naturligt og instinktivt. Vi har en indfødt evne til at opsøge læring og suge den til os. Jeg vil slutte dette indlæg af på et citat af John Holt:

Children are born passionately eager to make as much sense as they can of things around them. If we attempt to control, manipulate, or divert this process, the independent scientist in the child disappears.

Skriv et svar