Produktion og Reparation

Bernina Symaskine

Når vi lever så forbruger vi også. Vi spiser mad, slider vores tøj eller skifter måske størrelse og meget mere. I stedet for at blive negativ over hvor meget usund produktion jeg kan komme til at støtte som forbruger, har jeg forsøgt at lave en mere positiv liste over hvad jeg gør og kan gøre for at være en mere sund forbruger, både i forhold til miljøet og i forhold til vores begrænsede budget.

De fleste kender de tre R’er (Reduce, Reuse, Recycle) men der kan snildt tilføjes flere:

Refuse

Reduce

Reuse

Repair

Recycle

Rot

(Reproduce Responsibly kan også tilføjes og er et super spændende emne, men virkelig ikke aktuel i dette indlæg)

Kort forklaret så handler det om at sige fra til det man ikke har brug for (for eksempel nej tak til reklamer der både i sig selv forbruger en masse materiale og derudover opfordrer til yderligere forbrug), det handler om at begrænse sit forbrug (for eksempel har man måske ikke brug for fem målebægere, men mindre kan gøre det også kan de andre komme til genbrug til nogle der ikke har et målebæger), det handler om at genbruge (for eksempel kan man bruge stofbleer fremfor engangsbleer og man kan købe ting fra genbrug fremfor fra nyt), det handler om at reparere det man har (for eksempel lappe bukser eller kun skifte de enkelte komponenter der er ødelagte), hvis der er noget man skal af med, så handler det om at komme af med det på en ansvarlig måde (materialer der kan bruges af andre kan gå til genbrug, materialer der kan affaldssorteres må blive det (hvorvidt fx emballage kan genbrugs kan man evt have med i sine overvejelser inden køb) og materialer der kan komposteres må komposteres).

OK, jeg kan se at det ikke blev super kort, men her kommer det alligevel i en smule længere form og noget mere konkret og praktisk for os fremfor abstrakt og teoretisk.

Mad

Vi har en lille bitte have og vi har vindueskarme. Der kan vi dyrke mad selv. Det er ikke meget, men lidt har også ret og det føles rigtig godt. Der er så meget positivt ved det at jeg er sikker på jeg glemmer at nævne noget af det. Det er emballage frit (vi går bare ud og plukker hindbær og jordbær og lignende og spilder ikke noget plastik i den proces), der er fragt-frit (vi bruger ikke benzin på at fragte det fra haven ind i køkkenet, nogle gange bliver det endda spist direkte i haven), det er sprøjte-frit (vi har en kompost som vi giver jorden lidt næring med, så madresterne kan blive i økosystemet), det er billigt (vi har flerårige planter, hvor vi ikke engang behøver købe frø og vi har et-årige planter som vi samler frø fra år for år) derudover er det hyggeligt og det er dejligt for børnene at være med til. Vi samler også nogle gange mad fra offentlige steder, så som brombær og hyldebær.

Der er noget mad vi ikke køber eller ikke køber særlig meget af. Vi køber ikke særlig mange mælkeprodukter (det er begrænset til børnenes hvidløgsflødeost og sommetider lidt yoghurt) og begrænser også vores kødforbrug noget til fisk eller fugl én til to gange om ugen. Vi ville gerne købe mere udenfor supermarkederne, for eksempel på markeder eller ved stalddørssalg eller på anden måde direkte fra lokale producenter. Det prøver vi at blive bedre til.

Når vi køber mad, går vi efter at det er økologisk og det der giver praktisk mening for os bliver uden emballage (det vil vi gerne blive bedre til) fx på det føromtalte marked. Kontrolleret økologisk er både det røde Ø mærke og det grønne blad mærke for det, der er pakket udenfor Danmark. Når vi køber noget der ikke dyrkes i nærheden af os, så som bananer og kokos (hvilket vi måske ikke skulle købe så meget når man tænker på transporten), går vi efter at det også er Fair Trade mærket eller at det på anden måde også gavner bønderne og dem der producerer det fremfor bare dem der sælger det videre. Det er dyrere end konventionel mad og meget ofte pakket ind i plastik i supermarkederne. Nogle gange køber vi ikke-økologisk fra listen der kaldes clean 15, altså de femten mindst pesticideramte frugter og grøntsager, som så er billigere og ikke pakket ind i plastik. Når vi så ikke undgår emballage helt husker vi i det mindste at sortere affaldet der kommer deraf og vi har som nævnt vores kompost.

Kylling eller and køber vi altid økologisk, bl.a. af hensyn til dyrevelfærd. Det er stadig ikke perfekt, det mere optimale ville være et lille hold fugle der indgik konstruktivt i et system, spiste planternes skadedyr og lavede gødning med videre, men det har vi ikke mulighed for på nuværende tidspunkt. Jeg synes det er lidt svært at finde hoved og hale i det med fisk. Vi går efter MSC eller ASC eller økologisk, men der er også problemer med opdrættet, ligesom der er problemer med tungmetaller og alt mulig andet i fisk generelt. Samtidig er der jo også noget sundt ved fisk. Det er virkelig et område jeg har brug for at blive klogere på.

Når vi handler husker vi rygsæk og bæreposer, så vi ikke skal købe plastikposer. Der er en masse problematikker med plastik, så som at det er lavet af råolie og dens påvirkning på naturen, særligt dyr, hvis man ikke skaffer sig af med den på en konstruktiv måde, så som at bruge den til affaldspose, når man er færdig med at bruge den. Bomuld er dog også yderst miljøbelastende at producere, denne rapport har været oppe og vende for tiden, men jeg synes kriterierne for rapporten skævvrider virkeligheden og giver dermed en noget skæv konklusion (først og fremmest vælger de at overse pesticider og at plastik ofte efterlades i naturen, dernæst bestemmer de at fordoble alt ved den økologiske bomuldsbærepose, da de betragter dem som mindre, og man derfor skal have to, selvom fx bæreevnen er større ved bomuld – jeg er ikke imponeret, men dog enig i at der er voldsomt store problemer med bomuldsproduktionen og det skal vi være opmærksomme på). Vi har et indkøbsnet i økologisk bomuld som vi har haft og brugt i et par år efterhånden. Når det ikke kan mere bliver erstatningen nok en omsyning af det lagen eller pude-/dynebetræk der er for slidt og gået i stykker, ellers kan vi sikkert finde en brugt et sted. Jeg har nogle gange fået købt lidt mere end jeg kunne have i rygsæk (med pusleudstyr i også) og pose, eller glemt pose, så binder jeg mit tørklæde eller en gammeldags stofble om til en pose til at bære resten i.

Tøj

Som nævnt i et andet indlæg behøver vi måske ikke så meget tøj, som mange kan finde på at fortælle os vi gør. Så her spiller de første to R’er meget ind. Derudover finder jeg personligt stor glæde i når jeg præsterer at reparere noget tøj der er gået i stykker, så vi ikke behøver skifte det ud. Det har krævet ressourcer og arbejde at producere det tøj vi har og det vil jeg gerne respektere og værdsætte ved at passe på tøjet. Så jeg lapper en masse huller. Den måde jeg primært bruger for tiden, er at filte lapper, hvilket går som en leg med det rette udstyr (for mig er det rette udstyr en filtenål, uld til selve filt-lappen, en småkageudstikker som selvfølgelig også kan bruges til småkager og en kropsbørste, som selvfølgelig også kan komme med i bad eller bruges til dry brushing). Man kan også stoppe (måske mest strømper?), sy lapper, hækle lapper og meget mere. Jeg har også repareret og skiftet lynlås, jeg har omsyet tøj, fx blev en slidt sweater til et par bukser til ældstebarnet, mine hullede, gamle natbukser ligeså, en for varmt vasket trøje blev til en kjole og så videre. Børnene vokser noget mere end os voksne, så det er lidt smart at det meste ødelagte voksentøj kan laves om til børnetøj i den størrelse de nu bevæger sig ind i. Jeg synes den japanske filosofi og æstetik med wabi-sabi er dybt inspirerende. Her accepteres det, at intet er evigt og det hyldes endda. Det inkluderer blandt andet kintsugi, der er kunsten at reparere lertøj med guld for at markere at det er gået i stykker og ikke er perfekt.

Wabi-sabi er en japansk æstetik og filosofi der værdsætter det naturlig smukke i det uperfekte, ufuldstændige og ikke-permanente.

Med det i tankerne, må lapperne på hullet tøj, gerne være synlige, de giver tøjet mere karakter, vidner om et liv levet, med mærker, skræmmer, omsorg og kærlighed.

Når der så engang imellem er noget vi har brug for, som vi ikke har og ikke kan lave med det vi har, så må vi ud og købe og der er første forsøg genbrug. Allerførst en velgørende genbrugsbutik, fx mødrehjælpen, derefter enten ikke-velgørende genbrugsbutikker, såsom vores brugtvareterminal i tillokkende gå-afstand fra hvor vi bor, eller personer der privat sælger deres brugte ting, fx på den blå avis.

Hvis der er noget vi har behov for som vi ikke har eller kan lave af det vi har og vi ikke kan finde det brugt er sidste stop at købe fra ny. Her går vi efter GOTS eller andre bæredygtige mærker. Ingen af mærkerne er perfekte, GOTS tillader tungmetaller i nogle farver og svanemærket har lave krav til mængden af økologisk råmateriale. Desuden er økologisk dyrkning stadig voldsomt krævende på jordens ressourcer, bruger enorme mængder vand og jord arealer, der kunne være brugt på madproduktion eller måske endda noget bevaret natur. Som nævnt ovenfor i afsnittet om bæreposer, så er bomuldsproduktionen et enormt problem, og selvom jeg er uenig i rapportens fokus og sammenligningsgrundlag, er jeg enig i at vi skal begrænse forbruget af nyt bomuld. Vi kan selvfølgelig vælge andre, mere bæredygtige materialer, så som hamp, min umiddelbare stræben er dog bare at begrænse køb af nyt i det hele taget. Jeg øver mig i at blive bedre til at sy om, både af det vi allerede har og det vi kan finde brugt, fremfor at købe nyt tøj eller nyt stof og garn, der jo alt sammen kræver og støtter ny produktion.

Ting

Ligesom med tøj kan vi måske også have en tendens til at have flere ting end vi har brug for. Jeg ved hvert fald at vi kom af med en masse ting uden at føle afsavn for nogle år siden og jeg føler det er en rejse vi fortsætter, med at skære ned på mængden af ting vi har herhjemme.

Først og fremmest forsøger vi at undgå engangsprodukter, da det er forbrugende i sig selv og derudover bare opfordrer til fortsat usundt forbrug. Utrolig mange ting kan man få som genanvendeligt, fx det førnævnte indkøbsnet samt gode drikkedunke fremfor at købe vand på flaske, bomuldsklude i stedet for køkkenrulle eller skumklude. Min mand bruger en safety razor, hvor det kun er et lille stykke rent metal der skiftes ud og derfor kan gå til metal affald. Jeg bruger stofbind og cup når jeg har menstruation. Vi bruger ikke plastikposer, plastikfilm og tinfolie i køkkenet. Når det kommer til babyudstyr er der også meget, der kan skaffes som genanvendeligt, bl.a. ammeindlæg, bleer og klude. Nogle ting skal alligevel skiftes regelmæssigt, så som tandbørster, her går vi efter bæredygtige materialer fx genbrugsmateriale eller bambus.

Nogle af de større og mere stabile ting vi har herhjemme prøver vi også at være mere bevidste omkring vores reelle behov. Vi har ingen tremmeseng til børnene men en fælles familieseng for os alle. Vi har ikke en sofa gruppe, men en madras på gulvet, der kan hoppes i (hvor bunden ikke går i stykker og som ikke er så problematisk at falde ned fra). Vi har ingen bil, men en el-ladcykel. Vi har begrænset legetøjet til noget der giver mening for os etc. Vi har også enkelte ting vi er rigtig glade for, som vi har lavet selv. Vi er ikke super handy, men et Spisebord og en Bogreol er det alligevel blevet til ud af nordeuropæisk FSC egetræsplader samt lidt ekstra og det passer lige til vores behov. Hvis vi en dag får andre behov kan vi finde ud af at skille det ad og bruge det på en anden måde eller give det videre til andre. Genbrug er nemlig også oplagt for os når det kommer til møbler, vores spisestole, ribbe, reol i havestuen og meget mere er alt sammen velfungerende genbrugsfund. Det chatol jeg sidder ved og skriver de her indlæg imens yngsten sover i vikle på min mave, fandt vi gratis på reuse i Århus. Vi har så slebet og malet og skiftet håndtag, da den var noget slidt og mangelfuld på de områder, og nu er den lige som vi synes den skal være.

Engang imellem går ting i stykker, hvor vi så står overfor tre muligheder: 1: smide det ud og købe nyt, 2: reparere det eller 3: smide det ud og lade være med at erstatte det. Nogle gange finder vi ud af at vi ikke rigtig har behov for den ting alligevel, også er der jo ingen grund til at erstatte det. Andre gange kan vi godt mærke at det er en ting vi mangler. Vi prøver ofte at give det lidt tid for at se hvor vi står på den front, for eksempel med vores symaskine. Den har jeg arvet af min farmor og den er måske 50 år gammel. Den begyndte engang at køre uden at jeg trykkede på pedalen (hvilket var en ganske skræmmende oplevelse), men den skulle bare have en kondensator til 20 kr skiftet. Den kan ikke alt det en ny symaskine måske kan, men den kan det der er behov for og den er en stor hjælp i forhold til punktet med tøj ovenfor. Derfor får den pladsen som billede til dette indlæg. Det er ikke alt vi lige kan finde ud af at reparere selv, men så kan vi få hjælp. På dokk1 som ikke er vores nærmeste bibliotek, men stadig bibliotek i cykelafstand, og min ældstes favoritbibliotek (det nævnes ofte), holdes der repair café én gang om måneden i samarbejde med bl.a. sprogskolen. Her fik vi hjælp til at reparer vores robotstøvsuger, som helt klart er en luksusting, og det tillader vi også os selv at have.

Nogle ting ved man allerede ved købsdagen, at det ikke holder længe og skal udskiftes regelmæssigt. Smartphones er sådan en ting. Der er opdateringer til både styresystemer og Apps der gør at man med tiden løber tør for plads på sin telefon selvom man er ganske omhyggelige med ikke at ødelægge skærmen, så beholdes under 10% mere end tre år, og over 20% beholdes under ét år. Sådan noget forbrug har jeg lidt svært ved at støtte. Jeg bliver frustreret over at skulle bruge så mage penge, ressourcer og energi på noget der skal skiftes ud efter kort tid alligevel. I stedet har jeg en gammel trofast dumbphone, som ikke skal opdateres og kan holde til at blive tabt. For jeg har stadig behov for at komme i kontakt med folk, men behøver ikke nødvendigvis at være på mail, blog, facebook, Instagram eller de andre ting mens vi er afsted på tur, der er vi jo afsted for at lave noget andet, og hjemme kan jeg bruge laptop eller andet med længere levetid end en smartphone.

 

Det er her vi er lige nu med vores rejse mod at være sundere forbrugere. Vi vil gerne gøre mere og blive bedre i et tempo vi selv kan følge med til. Hvordan gør I det? Har I forslag til hvad vi kan gøre?

Skriv et svar