Samtale Teknikker

At føre en samtale kommer ofte helt af sig selv, men engang imellem kan vi godt have brug for nogle teknikker, til at gribe dem an.

Generelle ideer

Først og fremmest er det vigtigt at lytte. Hvis vi bare er to personer der taler med os selv kommer vi ikke rigtig videre. Vi bliver nødt til at lytte med et ønske om reelt at høre og forstå den anden part, ikke bare vente til det er vores tur til at tale eller bare lytte for at kunne reagere. Jeg tror mange udfordringer i kommunikation forklares med et citat af den fantastiske forfatter Gabriel García Márquéz:

The biggest communication problem is we do not listen to understand. We listen to reply.

Generelt ser jeg det også som en rigtig god idé at forsøge at være ærlig, da samtaler kan virke lidt ligegyldige hvis vi ikke er oprigtige alligevel. Det er selvfølgelig ikke alt, der behøver siges. Hvis der er noget du helst vil holde for dig selv skal det da bare respekteres og det er også en god idé at være bevidst omkring hvordan man serverer sin sandhed. Det er nemlig meget konstruktivt at blive på egen banehalvdel. Det betyder for mig at jeg tager udgangspunkt i hvad min oplevelse er. Min oplevelse er aldrig forkert, ligesom den anden persons oplevelse ikke er forkert, den er måske bare anderledes end min. Det er nemmere at sluge “jeg bliver ked og bange, når jeg bliver råbt af” end “hvor er du bare alt muligt negativt fordi du råber af mig”

Ikke-Voldelig-Kommunikation (IVK)

Det, at blive på egen banehalvdel, er også helt essentielt indenfor IVK. Her foregår kommunikation, altså både det man afsender og det man modtager, i fire dele:

  • En konkret observation uden vurdering eller bedømmelse
  • En følelse af den slags man selv tager ejerskab over
  • Et behov, som vi jo alle har
  • En anmodning om noget helt konkret, og åbenhed for et nej

I de fleste tilfælde er det muligt at formulere sig på denne måde, og selvom det kan være udfordrende, er det ofte også muligt at lytte på denne måde. Så det vi hører, er disse fire dele fremfor anklager, bedømmelse og ?. Jeg er enig i mange af aspekterne i IVK, men jeg ser også en tendens til ikke at tage ansvar for hvordan det man udtrykker kan påvirke modtageren, og det er jeg skeptisk overfor. De fleste af os påvirkes af, at fx vores personlighed eller forældreskab kritiseres og det har afsenderen også et ansvar for. Men i bund og grund går IVK ud på at tale udfra sig selv. Det handler om at se de bagvedliggende behov, at arbejde med at opfylde behovene fremfor at straffe en reaktion på at de ikke var opfyldt.

Samtaler med ens Partner

Det kan selvfølgelig bruges med alle andre også, men særligt med ens partner ser jeg det vigtigt at arbejde aktivt for god og konstruktiv kommunikation.

Walk and Talk kan af flere grunde fungere rigtig godt, når der er noget man vil tale om som måske tager mere end to minutter. Det går basalt set ud på at man taler sammen imens man går tur, hvilket ikke er så revolutionært, men meget dejligt. Det betyder at man har noget man laver fælles, altså at gå, som stadig ikke kræver så meget opmærksomhed at man ikke kan tale sammen, men lige nok til at man ikke bare sidder og kigger hinanden i øjnene og føler sig fanget. Det betyder også at der kan være pauser til at tænke sig om og mærke efter, uden det bliver en akavet stilhed. For os har det fungeret rigtig godt af flere grunde, blandt andet de førnævnte, men også det helt praktiske i at vi har kunne gøre det med et sovende barn i vikle, så vi faktisk kan få talt sammen uden afbrydelser.

Spejling går ud på at den ene part fortæller sin version af virkeligheden, sine oplevelser og følelser. Derefter vil den anden part, istedet for at komme med sin version, spejle tilbage. Altså gengive hvad der blev sagt i sit eget sprog. På den måde kan misforståelser hurtigt findes og første part kan hurtigt finde ud af om han eller hun føler sig forstået og man så kan gå videre, eller ikke forstået og man prøver igen. Når første part føler at have fortalt sin version af virkeligheden og føler sig forstået i det, er det anden parts tur til at fortælle sin version, som så spejles. Det kan føles lidt påtaget og bekymringen for at samtalen tager længere tid, når alting gentages kan jeg sagtens forstå, men meget tyder på at diskussioner faktisk overståes hurtigere på denne måde. Hvis spørgsmålet “Hvordan forstår du det jeg siger?” Mødes med “Jeg forstår godt det du siger.” Er det svært at finde ud af hvor det så er gået skævt. Efter noget tid kan det også begynde at blive en del af den daglige samtale uden det opstilles så firkantet.

Samtaler med Børn

Tegne Samtaler går ud på at tegne imens man har en samtale. Det kan på nogle punkter give samme fordel som en walk and talk, ved at man laver noget andet imens. Men det kan også understøtte samtalen med illustrationer. Det kræver noget at tegne med og noget at tegne på som er det eneste, og det kan sagtens bare være en pind og noget jord eller sand udenfor. Ofte fortæller vores datter selv hvad hun tegner eller jeg kan spørge ind til det. Det kan være noget hun har oplevet, men særligt noget vi har talt om kommer til at ske, fylder meget, fx hvis vi skal på en tur eller når jeg skal føde. Jeg tror det er rart for hende at få en visuel illustration af “planen”. Nogle gange tegner vi også planen for dagen, fx med et kort eller en liste, nogle gange tegner hun til historier vi læser op og nogle gange finde hun selv på historier og laver tegninger til. Når hun føler, der er noget hun ikke helt kan få frem på papiret beder hun bare om hjælp også kan vi tale om det.

Bamse Samtaler går ud på at tale igennem en anden. Vores kan godt finde det lidt fjollet hvis vi spørger om noget hun ved at vi ved, selvom det er noget vi mærker et behov for at tale om. Der fungerer det meget bedre hvis vi leger at det er en anden der spørger, fx hendes Teddy. Teddy kan få lov til at spørge om alle mulige fjollede spørgsmål, spørge flere gange og meget mere. Teddy retter hende aldrig, hvis hun giver udtryk for at have forstået noget anderledes end os, spørger bare nysgerrigt og åbent og tager alle hendes svar for gode varer. Det starter oftest ud på samme måde, med de samme spørgsmål som der bliver stilt af mennesker hun ikke kender; “Hvad hedder du?” Og “Hvor gammel er du?” Derfra kommer hun ofte selv ind på hvad der fylder for hende, det kan være noget hun har oplevet, fx en konflikt eller at hun er faldet, eller noget hun ved kommer til at ske, fx at vi skal rejse eller at hendes mor skal føde. Hvis det ikke virker til at være noget specifikt der fylder for hende, kan jeg spørge ind til noget der fylder for mig. Fx har jeg været bekymret for hvor forberedt hun var på lydende fra en fødende kvinde, eller jeg har kunne mærke en reaktion på at hendes far tager afsted på arbejde.

 

Har du nogle gode teknikker til at gribe samtaler an på en konstruktiv måde?

Skriv et svar