Socialisering

Venner

Som der også kan ses hos andre hjemmebloggere, bliver der ofte spurgt til “det sociale” når folk hører børnene er hjemme. Der er flere aspekter af det svar, og hvilke antagelser man hver især har om børn og deres socialisering kan være svære at afklare og derfor gøre samtalen svær. Jeg tror det er rigtig sundt for børn, at møde andre mennesker i mange forskellige aldre, jeg tror også det er sundt for dem, at have vedvarende venskaber, når de når en alder, hvor det giver mening for dem. Det gør det ikke nødvendigvis de første par år, hvor børnene alligevel ikke rigtig magter at lege sammen og kommunikere, med mindre det ene barn er noget ældre og derfor kan tage ansvar for interaktionen. Børn har, i mine øjne, brug for tilgængelige voksne til at støtte dem, både i deres almene gøren og væren og i deres interaktion med andre børn. Det er svært at finde et sted med bedre mulighed for det, end sammen med mor og far, når børn har deres egen voksen med i legegruppe og meget mere. Derudover kan der stilles spørgsmålstegn ved børnenes relationer til jævnaldrende børn. Selvfølgelig er det godt at have nogen at lege og udforske med, men at kalde dem venner er måske at overdrive relationerne en smule, som her forklaret i “Hold on to your Kids” af Gordon Neufeld:

As adults, we would not consider a person to be a true friend unless he treated us with consideration, acknowledged our boundaries, and respected us as individuals. A true friend supports our development and growth, regardless of how that would affect the relationship. This concept of friendship is based on a solid foundation of mutual respect and individuality. True friendship is not possible, therefore, until a certain level of maturity had been realised and a capacity for social integration has been achieved.

Tilknytning

Der er helt klart forskellige værdier indenfor socialisering. For os foregår den primære socialisering igennem den primære tilknytning, læs evt vores indlæg om tilknytning her. Det er igennem os, vores børn først ser verden, det er igennem os, vores børn opstarter og vedholder nye bekendtskaber, læs evt førnævnte bog for mere information om den indgangsvinkel. Jeg finder det også meget vigtigt at børn får mulighed for at lege uden at forældre og andre voksne blander sig uindbudt. Det kan hjælpe børnene, fra en vis alder, med at udvikle sig og øve en masse færdigheder, læs mere i bogen “Free to Learn” af Peter Gray eller vores indlæg om leg og det der ligner eller vores indlæg om at lære ved at lege. Selv da tror jeg dog ikke børnene har godt af for mange timer om dagen uden en tilgængelig trygt tilknyttet voksen. Jeg er helt overbevist om at sund socialisering ikke bare kommer af at være sammen med andre jævnaldrende. Der er absolut intet, der skulle indikere at der er rigtigt, til trods for at det er en meget sejlivet myte. Igen et citat af Neufeld, denne gang lidt kortere:

If socialising were the key to socialisation, gang members and street kids would be model citizens.

Rollemodeller

Det er svært at overse hvordan børn påvirkes af dem de omgåes. Hvis de omgåes med flere børn end voksne, vil de have tendens til primært at blive påvirket af andre børn. Med det kan der komme udfordringer, blandt andet ved at børn endnu ikke helt har fået styr på fx konsekvenserne af deres handlinger, at de ikke helt magter flere følelser på en gang og meget mere, der gør, at børn uden voksenstøtte måske ikke er de bedste rollemodeller. Det kan skabe stor usikkerhed og frustration hos børnene, at dem, de primært relaterer sig til, ikke magter at yde den omsorg for dem, de endnu ikke selv har lært at yde for sig selv. Usikkerheden kan skabe følelsesafkobling, problemer med selvværdet og meget mere. Frustrationen kan skabe aggression, rastløshed og meget mere. For ikke at tale om den manglende udvikling mod modenhed, da der jo ikke er meget modenhed i rollemodellerne. Vi ser en stor værdi i et fællesskab med andre, hvor både vi og vores børn deler andet end fødselsår eller distrikt. At vi fx har en fælles interesse i hvordan vi kan passe på jorden, på hinanden med mere. At vi har et ens syn på ligeværd på tværs af alder, køn, etnicitet, religion, seksualitet og meget mere. Alt det er noget vi kan give vores børn ved vore selvvalgte netværk og interesse fællesskaber. Det er derfor de værdier og den socialisering vores børn vokser op med.

Jeg vil meget gerne støtte op om at mine børn får sunde relationer og bekendtskaber. De lærer at initiere kontakt og finde ud af kompromisser sammen med alle de andre mere eller mindre tilfældige børn vi møder på legepladser og biblioteker, her møder vi også mange forskellige kulturer og menneskesyn. Nogle holder vi fast i, andre gør vi ikke. De lærer at fastholde og huske personer med de venner vi har langt væk, men holder kontakten til sammen. Det er primært folk vi kender og ved deler mange af vores værdier og måder at tilgå børn og verden på, på den måde kan børnene trygt forme tilknytninger til de andre voksne og selvfølgelig børnene. De lærer vedvarende venskaber med dem vi besøger længe ad gangen og dem vi ses med regelmæssigt. Alle sammen nogle, hvor vi forældre er med inde over, for at støtte relationerne og styrke en sund tilknytning. Det kan virke overbeskyttende, som om børnene ikke har et liv selv, og det har de heller ikke som sådan endnu, vi er med altid, ikke for at skærme dem, men for at støtte dem. Når de selv begynder at finde bekendtskaber, fx hvis de begynder til fritidsaktiviteter eller lignende, så vil vi selvfølgelig også støtte op om det. Det er dog også hårdt arbejde, det kommer jo ikke af sig selv og vi skal aktivt gøre en indsats for det, modsat hvis de er i institution dagligt. Til gengæld har vi bedre mulighed for at støtte op omkring det, vi kan være med til at finde de børn og familier, der kan bidrage med en masse positivt, og vi kan stadig værne om vores tilknytning imens vi støtter op om deres.

 

Hvad har i gjort jer af tanker om socialisering i jeres situation

Skriv et svar