Tæt og Tryg Søvn

Nogle udtryk kan være lidt svære helt at forstå, bl.a. udtrykket “sleep like a baby” som også begynder at blive brugt på dansk nogle steder. Det skulle efter sigende dække over at sove meget tungt, men sådan sover babyer jo ikke, og det giver ikke evolutionært eller biologisk mening at de skulle sove tungt.

Fysiologien

Vi, mennesker, har en abnormt stor hjerne i forhold til kroppen (hvilket kræver et stort hovede). Derudover går vi, som de eneste pattedyr, oprejst på to ben, hvilket gør at vores bækken ikke kan være bredere end det er nu (og giver en snoet fødselskanal, men det er vist et sidespor). De to ting tilsammen gør at menneskebørn som standard bliver nødt til at blive født “for tidligt” i forhold til hjerneudviklingen. Mange dyreunger er begrænset når de lige fødes, men ingen så begrænset som menneskeunger. Om vi er født 3, 6, 9 eller 12 måneder for tidligt, afhænger af hvad man ser på, men hjernens udvikling de første 12 måneder efter fødslen er så hurtig, at det ikke kan sammenlignes med andre dyr efter fødslen, hvorefter vi begynder at følge primaters udviklingstempo mere. Læs evt mere om det og meget andet i den dejlige og hjertevarme bog “Our babies, Ourselves” af Meredith F. Small. Det forklarer hvorfor menneskebabyer ikke kan meget andet end at spise, sove, tisse, lave bæ (og græde hvis deres behov ikke opfyldes) i starten og hvorfor nogle (ofte forældrenes venner uden børn) ser dem som lidt kedelige. For babyerne ville det langt hen ad vejen være at foretrække, at fortsætte livmoder-livet lidt længere. At kunne få alle de basale behov dækket lige når de opstår, at være tæt og tryg ved moderen, kunne høre hendes hjerte, mærke hendes varme, følge hendes bevægelser.

Børns varmeregulering er ikke særlig god i starten, det er deres vejrtrækning heller ikke. Apnø er meget hyppig i sovende spædbørn. Spædbørn bruger meget energi på bare at holde sig i live, de har høj puls, falder nemt i temperatur og glemmer at trække vejret. Alle disse ting kan være komsekvensen af den biologiske “for tidlige” fødsel, og alt sammen kan hjælpes af hud-mod-hud kontakt, der også hjælper fx iltmængden i blodet og meget mere. Det hjælper hjerneudvikling, det kan måles at der er fordobling af Alfabølger, som er forbundet med veltilpashed og ro. Samtidig kan der måles “Delta brushes” som kun opstår i forbindelse med nye forbindelser der opstår i hjernen. Da energiforbruget mindskes kan barnet også tage på hurtigere. Dette er ikke noget der stopper bare fordi det er nat. Om natten udøver den sovende eller næsten sovende mor en masse omsorgshandlinger for barnet, og bare det at trækker vejret hen i retning af baby, som jo ofte sker, når man sover sammen, kan minde baby om at trække vejret igen.

Natlig Interaktion

Ifølge James McKenna’s forskning sker der en synkronisering imellem mor og barn, når de sover sammen, som en lille koordineret, omsorgsfuld dans. Hvis den ene part har en søvnovergang får den anden også en søvnovergang. Der er dermed flere søvnovergange, der bruges mere tid i de lette søvnstadier og flere lette opvågninger. Der er flere amninger, og længere ammeperioder, i en sådan grad at intervallet imellem hver amning mere end halveres i nogle forsøg. Det kan alt sammen lyde udmattende og som om solosovning måske er nemmere. Det er dog ikke hele sandheden. De samme undersøgelser viser nemlig at både forældre og børn sover mere, når de samsover (børn bruger 14% mindre tid i vågen tilstand i samme tidsinterval ved samsovning fremfor solosovning). Det er højst sandsynlig tilfældet, da hverken mor eller barn når at vågne helt så meget op i opvågninger og søvnovergange, da de er sammen og ikke behøver stå op for fx at amme eller få anden form for nærhed og omsorg. Søvnovergangene og den lette søvnstadie hjælper også på de tidligere nævnte apnø-tendenser, hvilket gør at barnet ikke i ligeså høj grad holder helt op med at trække vejret ikke vågner så meget af at hoste eller på anden måde få gang i vejrtrækningen. Derudover er der alle de andre kærlige handlinger en mor gør, ofte uden helt at vågne. En kærlig hånd på maven, nus på kinden, dynen op igen hvis den er sparket af og barnet er koldt eller ned igen hvis barnet er for varmt, og meget mere. Denne omsorg kan solosovende børn desværre ikke på samme måde nyde godt af. Nogle betragter det bare som en luksus, altså, natlig nus. Men for et barn, der allerhelst ville have fortsat livmoderlivet, er det ikke en simpel luksus, men en del af det fundament som den videre udvikling bygger på. Samsovende familier har ofte en tæt og tryg tilknytning, som bringer mange positive aspekter med sig, læs evt. mere om det i vores indlæg om tilknytning. McKenna og McDade har samlet en masse forskning og viden omkring samsovning i denne udgivelse.

Sikkerhed

Samsovning er vores natur. Det er det næsten alle dyr gør, alle primater gør det og det er det, vi som art, næsten altid har gjort. Det er et rimelig nyt og primært vestligt fænomen, at placere et hjælpeløst spædbarn alene i 1/3 til 1/2 døgn i sin mest sårbare tilstand. Til gengæld er bløde madrasser, tykke dyner og puder, tobaksrøg, påvirkning af medicin, stoffer eller alkohol samt svær overvægt ikke vores natur. Disse ting kan være udfordrende at kombinere med sikker samsovning. At samsovning ikke altid udøves forsvarligt, kan være grundlag for skræmmende myter. Fx når er ikke tages højde for alkohol eller anden påvirkning i statistikkerne.

Jeg har også hørt en del udtrykke en frygt for at lægge sig på børnene om natten, bl.a. på baggrund af en video med en kvinde, der lægger sig på en dukke om natten og opdrættede søer, der lægger sig på deres grislinger (hedder de det?). I første scenarie er der rimelig stor mangel på interaktion, der er ikke noget der kan synkroniseres eller reageres på. Der er ikke en babys lugt og lyde, som moderen tilpasser sin søvn efter. Et hvert sundt og raskt barn ville derudover skrige og skubbe, hvis nogen lagde sig ovenpå dem. Fra det kan vi måske lære at vi ikke skal dele seng med et barn, der både er stum og lam, som vi derudover ikke har nogen tilknytning til. I sådan et tilfælde, ville det nok være mere sikkert, hvis barnet lå i sin egen tremmeseng, klods op ad moderens seng. I so-scenariet handler det måske om at en sådan so, er så fjern fra noget som helst naturligt. Det er et dyr, men det er også en bacon-maskine, der er avlet og opdrættet til netop det. Et vildsvin, fx, bevæger sig noget mere, og spiser noget anderledes, og selvom ingen tager ungerne fra vildsvinene i naturen, overlever arten. Eller, ikke i Danmark, men det er ikke svinenes skyld. Men selv i de tilfælde, med en farligt overvægtig moder, nyder ungerne godt af at sove tæt, bare i deres egen tremmeseng klods op af moderen. Myterne kan muligvis også stamme fra de fattige gamle dage, hvor det var en måde at komme afsted med at afskaffe en mund, der ikke kunne mættes (nævnes i tidligere nævnte bog). Denne frygt for at lægge sig på barnet, virker derfor ikke til at være begrundet, og har heller ikke noget med frygten for vuggedød, at gøre.

Vuggedød er en pludselig og uforklaring død af et barn inden et-års alderen. Hvis barnet har været ligget på, ville det ses på en obduktion og ikke være vuggedød. Der er nogle ting der øger risikoen for vuggedød, maveleje har en stor indvirkning, hvilket gør det helt forfærdeligt at tænke på at det engang var anbefalingerne i Danmark og mange andre steder. Derudover er rygning, både i graviditeten, og efter, en anden risikofaktor, det samme er dårlig udluftning og infektionssymptomer hos barnet. Sikker samsovning øger IKKE risikoen for vuggedød.

Vikle og lignende

En nyfødt kan nemt finde på at sove i 18 af døgnets 24 timer, men det er vist de færreste af os, der føler vores ryg eller krop generelt kan holde til at ligge så meget ned. Det er egentlig heller ikke godt for babys ryg, at ligge ned i så lang tid. Som nævnt er manneskebabyer født lidt udviklingsmæssigt “for tidligt”, og ville foretrække at fortsætte livet i livmoderen lidt endnu. Det kan vi næsten efterleve med en vikle. En vikle er et langt stykke stof, med mulighed for variation i det uendelige. Det kan både fås som strækvikle, til de små nyfødte, og som fastvikle, til alle aldre. Det kan fås i mange forskellige længder (for ikke at tale om mønstre og farver, som selvfølgelig ikke har noget med funktionen at gøre, men stadig kan føles vigtig hvis man går med den flere timer om dagen) og kan bindes på et utal af måder. Jeg er rigtig glad for videoerne fra Wrap You In Love til vejledning og inspiration.

Her vil barnet opleve moderens, eller faderens eller en anden nær, dejlig tilknytnings- og tryghedspersons, varme, høre hjertet slå, mærke bevægelserne og vejrtrækningen. Det er en af de mest optimale steder at befinde sig, for sådan en nyfødt. I en vikle (eller god, ergonomisk bæresele eller MaiTai eller lignende) vil barnets ryg være bøjet en smule, som et C, fremfor lige, som hvis barnet ligger fladt på ryggen. C’et er ryggens naturlige form, i den alder, og ofte har barnet en naturlig trang trang til at have benene foldet ind under sig eller foldet op på maven, ligesom inde i maven, hvilket også støtter op om C’et. Det kan man gøre i en vikle. Når de så bliver lidt stærkere i ryg og bækken, kan benene komme ud, men stadig støttet bredt ud til knæene, så de er højere end numsen. Der er lidt illustrationer her, for at mindske risikoen for hoftedysplaci. Jeg vil personligt anbefale at barnet altid vender sin mave mod bæreren, på den måde støtter det i højere grad op om tilknytningen, bærer og barn kan nemmere mærke hinanden og interagere, og barnet kan skærme sig fra omverdenen, hvis den føles for stor. Hvis barnet dog gerne vil se meget af omverdenen kan det evt gøres fra hoften, så barnet har mulighed for begge dele (og for amning) eller fra ryggen, hvor barnet kan bæres lidt højt og derved se hen over skulderen.

Foruden de tidligere nævnte fordele ved hud mod hud kontakt, får et barn i en vikle også konstant stimuleret vestibulær sanser og motorisk udvikling. Barnet reagerer på den bærendes bevægelser, bruger musklerne og følger med. Nogle mener at en vikle er hæmmende for barnets udvikling, men det er der dog intet der tyder på. Meget tyder til gengæld på at næsten alle barnets sanser stimuleres i viklen. Derudover kan barnet fra en tryg position følge med i hele livet. Det er muligt at sove, men det er også muligt at se og høre skoven, der gås tur i, se og lugte det mad, der bliver lavet og meget, meget mere. Vikler er heller ikke kun for småbørn. Det kan bruges i mange år, da de fleste børn kan blive trætte efter en lang dag eller på en lang gåtur, have brug for nærhed efter adskillelse eller hvis der er sket lidt meget etc.

Sover i sammen eller alene hjemme hos jer?

2 Replies to “Tæt og Tryg Søvn”

  1. Pernille Schiøtz Rudbeck says: Svar

    Vi sover sammen, viklede i starten, og bruger nu bæresele.

    1. Det lyder rigtig dejligt Pernille <3

Skriv et svar